Tom Myrdal - hvem er han?

Hvem er Tom Myrdal?

Privat er jeg gift og har to børn. Jeg bor sammen med min hustru i Hadsten – og det er også der, jeg har min professionelle base med virksomhederne TM Interim og TM Bureau. I min fritid er det Hadsten Rotary Klub, der fylder meget, for her er jeg ikke blot aktivt medlem, men også kasserer på 3. år. Jeg har også haft flere tillidsposter i klubben, siden jeg blev optaget i 2007.

Min karriere i ord

Jeg er uddannet inden for økonomi – min titel er cand. merc. aud., og den har jeg fået ved Handelshøjskolen i Aarhus. Da jeg tog uddannelsen, arbejdede jeg på fuldtid ved revisionsfirmaet Arthur Andersen & Co. Det betyder, at jeg har lidt ekstra års erfaring på mit CV – noget, der har banet min vej gennem det danske erhvervsliv.

Mit første job efter uddannelsen var som international financial controller hos Electromatic Holding A/S. Der var jeg i 2 år, og her kom jeg rundt omkring, da jeg stod for controlling af 12 internationale datterselskaber. Efterfølgende kom jeg til Carlo Gavazzi Automation koncernen i Schweiz, hvor jeg, som financial controller, stod i spidsen for flere spændende projekter.

Efter to år i Schweiz rykkede jeg hjem til Danmark, hvor jeg fortsatte arbejdet for Carlo Gavazzi koncernen, denne gang som logistikchef. I 1997 indtrådte jeg som stedfortræder for den administrerende direktør i en begrænset periode. Det blev startskuddet til en lang karriere med chef- og direktørtitler.

Ansættelse som direktør

Det første sted, hvor jeg blev ansat som direktør, var hos Expedit A/S, hvor jeg var logistik- og produktionsdirektør. Der var jeg i 10 år, og jeg stod bag en lang række positive resultater hos Expedit. Heriblandt kan nævnes turn-around på en virksomhed, der var økonomisk presset, da jeg blev udnævnt til direktør.

Med mine positive erfaringer fra Expedit A/S sprang jeg ud i selvstændighed. Det blev til virksomheden TM Interim – som navnet antyder, tilbød jeg mig selv som interim leder. Gennem indsættelse i ledelse har jeg været med til at understøtte virksomheder, hvor det har været nødvendigt. Herunder kan nævnes direktøransvar hos: Crispo A/S, Agrileasing/ Agricapital og Bangsgaard Data ApS. Flere af disse opgaver har været rene afviklingsopgaver for advokat. Se mere i mit CV eller på siden for TM Interim.

Det var også i mit arbejde med TM Interim, at jeg mødte Give Sværgods – en lukningstruet virksomhed, som jeg blev indsat i til at stå for turn-around som økonomichef. Mit arbejde med Give Sværgods-koncernen førte til, at jeg i 2013 indtrådte som CFO. Der har jeg været indtil 2016, hvor jeg har genoptaget mit arbejde med interim ledelse under TM interim og bogføring under TM Bureau.

Jeg tilbyder min arbejdskraft og mere end 30 års erfaring til længerevarende ansættelse eller kortvarigt gennem mit konsulentfirma TM Interim. Jeg tilbyder ligeledes bogføring gennem TM Bureau.

Tom Myrdal – økonomimand og leder

Jeg har de sidste 30 år samlet erfaring indenfor en række brancher, både i form af ansættelser, men også i form af interim ledelse. Min brancheerfaring dækker:

  • Vindmølleindustrien
  • Transportvirksomhed
  • Butiksinventar
  • Smykker og brugskunst
  • Industriel automation
  • Ejendomsadministration
  • Jern og metal fabrikation
  • Revision

Mine funktioner spænder også vidt. Jeg har haft følgende titler/funktioner:

  • Direktør/ Generel ledelse
  • CFO/ Økonomidirektør/ Økonomichef
  • COO
  • Logistikdirektør/chef
  • Produktionsdirektør/ chef
  • IT-chef
  • Revisor

Gennem arbejdet i disse forskellige funktioner og brancher har jeg samlet en alsidig viden og erfaring, som jeg tager med mig videre i min karriere – i første omgang i TM Interim, hvor jeg altså tilbyder min arbejdskraft gennem interim ledelse, og i min virksomhed TM Bureau. Det forkromede overblik får du ved at kigge på mit CV – Tom Myrdals CV.

Vil du gerne vide mere om Tom Myrdal?

Brug kontaktformularen nedenfor, så hører du fra mig snarest.